Rikke rejser hjem og vi skal lave praktiske ting på båden
29-07-2025

Rikke skulle afsted med bussen til preveza lufthavn kl 7.30. Så vi har været tidlig oppe for at sige farvel. Hun kom godt afsted.
Fra morgenstunden har der været skyer på himlen og ved 10 tiden gav det en byge. Tror ikke vi har oplevet regn siden starten af maj.

Vi bliver i havn nogen dage da vi har nogen praktiske ting på båden vi gerne vil have ordnet. Så vi startede med tøjvask og rengøring. Vi tager lige nogen dage for os selv inden vi får besøg igen af Anne og Mathias og efterfølgende Ida og Anders. Vi glæder os til nye besøg men mærker også at det er godt med alene tid.

