Forsinket køretur på Kefelonia
Dagen i dag skulle være dagstur i bil på Kefalonia. Den startede lidt anderledes. Jesper havde konstateret at vores pumpe på motoren lækkede for meget vand. Det har været en ting vi har holdt øje med længe. Nu var det for meget og vi fik kontakt med en mekaniker. Han kunne komme om formiddagen så derfor måtte vores køretur vente.
Mekanikeren skiftede en pakning og monterede en ny kølevands slange
Der blev kørt en test og alt var godt. Herefter pakkede vi en bil vi havde lejet og kørte på tur.
Første destination var Myrtos Beach. Anne havde ikke været der. Først så vi stranden oppe fra og derefter kørte vi ad den snoede vej ned til stranden.
Sulten havde meldt sig og derfor gik turen fra Myrtos Beach syd på mod Agostoli. På vejen fandt vi et hyggeligt frokost sted. Her var der masser af katte som også fik en bid af vores frokost.