Vi slutter af i Athen
06-10-2025

Fredag d. 3.10 kl 8.45 tog vi bus til Athen. En tur på ca 5 timer. Da vi ankom til Athen fandt vi en taxa som kørte os gennem en meget trafikeret by. Vi havde lejet en lejlighed tæt på centrum.
Efter ankomst fandt vi sammen med vores venner en lokal restaurant til en sen frokost.
Herefter fandt vi sko frem og bevægede os ud i centrum af Athen.
Der er mange mennesker i Athen og her bor ca. 6 mio. Vi har været på shopping, sightseeing og bare nydt storbyens forskellige lyde.
Lørdag og søndag blev til shopping og markedsdag med mange indtryk. Vi fik også besøgt en lokal bar som gav mulighed for kortspil og gode drinks.
Søndag blev specielt en dag hvor vi sugede de sidste solstriber i os.
Vores drøm om sejlads i længere tid er slut. Vi har nydt hvert minut og vi vender tilbage til Grækenland og vores båd.